Kampen om en vindueskarm

Tja...det lyder måske banalt, men for mig er det vigtigt. Hold fingrene fra min vindueskarm!! Rettet især mod mine børns far.
Kilden til vor uoverensstemmelse er vindueskarmen i køkkenet. Vi har kun et vindue i vores forholdvist lille køkken, så derfor er der kamp om pladsen ;)). Jeg tilbringer en del tid i køkkenet med min hobby; at bage brød og lave mad. Derfor mener jeg at have en vis hævdvunden ret til at bestemme, hvordan vindue med karm bør tage sig ud. Jeg er tilhænger af en vis orden og ro i udtrykket. Rent og pænt med blomster eller en plante, der passer til årstiden..i de mørke måneder suppleret med et/ tre stearinlys, der kan spejle sig i de hvide klinker (antallet vender jeg tilbage til!). Nu er det bare sådan, at visse familiemedlemmer spotter den frie plads som en direkte invitation til at opmagasinere et ur, en dims og en skrue til senere brug, et par vinpropper der skal tørres, et par tomater der skal modne, sedlen der ikke må blive væk osv. Altsammen sikkert meget velment og i orden, hvis ikke det var sådan, at det er mig, der bestemmer, hvordan vindueskarmen skal se ud. Nu er den jo som nævnt min. Argumenter om, at så roder det jo ikke på arbejdsbordet, preller af som vand på en..ja I ved nok. Hold fingrene fra min vindueskarm. Det er dårlig karma med alt det l... I læsser op. - Tænk at man kan hidse sig sådan op over sølle få kvadratcentimeter.

Så med hensyn til antallet af ting. Det handler om at stille eller ikke-stille (ens) ting parvist op. For mange år siden var jeg som 1. års etnologistuderende på ekskursion i flere dage i det mørke Jylland. Vi havde base camp på Hjerl Hede og turnerede herfra rundt ude vestpå i kulde og mørke ( det var oktober måned og vanvittig koldt og blæsende, når man kom direkte fra det indre København). Min kære medstuderende Helle brugte al vores bustid på at undre sig over antallet af manden-og-konen, som stod opmarcheret i diverse vindueskarme. Vi hørte kun meget lidt af de lærde lektorers doceren om dit og dat...Helle og jeg spottede og talte manden-og- konen. Jeg flyttede senere studie til Århus og etnografi, men jeg har aldrig glemt manden-og-konen. I en evig pagt med Helle forsøger jeg at undgå parvise opstillinger i min vindueskarm. Jeg ved ikke om mit forsøg på at gå imod "naturen" med mine ulige tal er den direkte årsag til en skæbne med evig indblanden og rod på mit domæne. Men kære Helle - jeg glemmer dig aldrig :))!!

Vista-vasta....

..en parafrase over visse vasse!
Efter visse indledende problemer er jeg nu ved at komme godt ud af det med min nye tante Vista. Hun er ganske sød, meget hjælpsom, men også frygtelig forsigtig og nysgerrig. Hver gang jeg prøver at indlede et lille, nyt bekendtskab dukker tuuuuusind spørgsmål op. Er du nu sikker, vil du gentage, tjek lige en gang til. Alt til mit eget bedste - det ved jeg, men hold da helt op.


Oversat..jeg har fået nyt arbejde, hvor jeg blandt andet har elever i en lektiecafé. Disse elever er vant til at arbejde med IBM/Lenovo, så derfor har jeg indkøbt to nye bærbare til min Café. Desværre leveres modellen ikke længere med XP hos min forhandler, så i stedet bruger tante Vista og jeg nu tid på at lære hinanden at kende. En del tid faktisk. Vi er ved at komme på god talefod, men det kommer stadig bag på mig hvor forsigtig min nye tante er.
Jeg falder helt sikkert ikke i dårligt selskab og i pauserne ( mens der konfigureres opdateringer endnu en gang) kan man jo altid hente kaffe. Det skal nok gå :))

EDC og mig !!??

Mine naboer skal flytte - i sig selv ikke noget odiøst. Højst lidt ærgerligt fordi vi nu kender dem, og de er flinke.

MEN nu skal vi altså have nye naboer, hvilket også er ganske almindeligt. Når nogle flytter ud, flytter nye ind. Det får mig til at føle mig en smule sat, da jeg tidligere var den der martrede min familie og mine venner med konstant skiftende adresser og tlf.nr.. Nu bor jeg her på ottende år!!

Alligevel kom det lidt bag på mig da jeg fandt en seddel fra EDC i min postkasse. "Tag godt imod dine nye naboer" stod der, efterfulgt af en bemærkning om at de, EDC, har solgt min nu snart tidligere nabos hus. Så langt så godt og helt i overensstemmelse med min egne tanker. De skal have en blomst, skal de.

Men så stod der at mange leder efter bolig i mit område,og "der jo kun kan være én køber til en bolig".bla.bla salgstjek.. bla. bla.. sådan sælger vi din bolig..Nu skulle JEG pludselig flytte for at tage godt imod mine nye naboer.
Kære EDC - hvad har jeg gjort galt. Klipper jeg hækken for sent, støjer mine børn eller fyger ukrudtsfrøene over hækken??

Vand- og værdikamp på matriklen

Som så mange andre har jeg nu i nogle dage være beriget med vand i rigelige mængder - såvel ude som inde. Det begyndte med at mit spildevand ikke rigtig ville løbe ud og endte med at det nærmest løb ind. Uanset hvor lidt jeg selv producerede, steg vandstanden i rør og vaske. Altså måtte jeg tilkalde hjælp.

Nu er det så heldigt, at jeg er venner med søsteren til en direktør i et firma, som kan tage sig af den slags. Altså et lille opkald og i løbet af en halv time stod her en svend fra firmaet. Her kom så min første dårlige samvittighed. Nu er det vel ikke fordi jeg kender osv... Hvorfor varede det ikke to dage i denne travle tid?

Nå, men manden var flink og gik straks igang med at undersøge mit problem. Så kom næste dårlige samvittighed.... Har jeg nu smidt for meget kaffegrums i afløbet ( jeg elsker stempelkaffe og ejer ikke en kaffemaskine) - eller hvad med det sæbevand som jeg vasker mit bord i. Sæbespåner kan danne frygtelige klumper. Jeg var tæt på at undskylde over for den flinke mand, fordi han skulle rode med mit snavsede og ildelugtende afløb. En enkelt gang gjorde jeg ham helt forvirret ved selv at bære en spand snavset vand ud for at hjælpe. Så kunne jeg godt se at jeg ikke skulle blande mig i hans arbejdsproces.

I stedet tog jeg mig så af mine piger, mens jeg konstant havde det lidt halvskidt med situationen. Da klokken nærmede sig 4 og fyraften, sagde jeg til mine piger på 8 og 10 år, at jeg lige ville kigge til VVS-manden igen. "Fint" sagde den ældste, "ellers får man jo ikke noget for sine penge". SÅ STOD HJERTET STILLE I LIVET PÅ MIG. Et splitsekund overvejede jeg, om hun kunne være forbyttet på hospitalet.

Jeg fik sagt pænt farvel og tak for i dag til manden, og herefter holdt jeg et længere foredrag om respekt for andres arbejde for mine døtre. Pludselig kunne jeg genfinde gløden fra mine unge socialist- og feministdage. "Jamen, jeg sagde jo bare min mening" forsvarede min datter sig først. Siden forholdt hun sig helt stille, for hun godt se på mine glødende kinder, at visse meninger er bedre end andre(i mit hus), så fremover tør hun nok ikke bare gengive, hvad hun hører.

Altsammen på grund af lidt ekstra vand.(Dagen efter ordnede manden det sidste og begge piger hilste pænt på!!)

En rap prinsesse

Se der var engang en lille skole som lå langt ude på landet. Børnene var glade for at gå på skolen, og lærerne var glade for børnene. Sammen sang de meget og hørte mange fortællinger. Så en dag kom en ny lærer til skolen for at være vikar. Hun var ikke helt ung, men havde til gengæld mange års erfaring fra en skole i en meget stor by. Egentlig så hun ganske frisk og lidt anderledes ud som hun stod der i sit smarte storbytøj og med brillerne på plads i det naturkrøllede, let grånende hår.
Så skete det at denne nye, gamle lærer skulle have musik med børnene i 3. klasse og lave et stykke til forårskoncerten. Hun foreslog at lave prinsessen på ærten....men ikke en helt almindelig prinsesse. Tænk det var

En rap prinsesse på ærten

Det var sommer
det var aften
og det regnede vildt
og en banken lød på slottets port.

Det var sent
det var mørkt
og det var skidekoldt
og slottet var kæmpe-stort

//Vi snakker ært, prinsesse, dyner og madrasser
og en pige, der var sjask-pjask våd //

Og det var kongen
der kom ud
og lukkede op
Han spurgte: "Hvad vil du mon her?"

Hun svared:" Jeg er våd
jeg er kold og træt
gir du mad
så jeg kan blive mæt?"

//Vi snakker ært, prinsesse, dyner og madrasser
og en pige, der var sjask-plask våd//

Han sagde:" Kom ind, lille pige
er du mon en prinsesse?
Lad os se, hvad din hem'lighed er."

Hun svared:" Tak, kære konge
hvor er du dog rar
jeg vil aldrig glemme dig! (din nar)"

//Vi snakker ært, prinsesse...//

Dronningen hented' 20 madrasser
og 20 ekstra dyner derpå
og nedenunder blev den lille ært placeret
og så kunne tjenerne gå.

//Vi snakker ært, prinsesse...//

Næste morgen var hoffet parat
alle spurgte til prinsessens ryg
Hun svared':" Åh jeg har sovet så slemt, så slemt
mon jeg er stukket af en myg?"

//Vi snakker ært, prinsesse...//

Så blev det afgjort
Hun var en prinsesse - ganske vist
og fordi hun var gul og blå
så tro' de alle på
at hun nok skulle få
prinsen og hans ganger grå

//Vi snakker ært, prinsesse...//

Se, sådan kan det gå
hvis prinsesser banker på
og det regner udenfor-
Har du oplevet dette
så husk at berette
til store, såvel som til små:

//Vi snakker ært, prinsesse, dyner og madrasser og en pige der var sjask-plask våd//

SE nu går det ikke altid i det virkelige liv som det går i eventyrene. De glade børn i 3.klasse prøvede at rappe om prinsessen og ærten....tænkte sig lidt om og og sagde: "Vi vil hellere gøre det rigtigt". Sådan sluttede det rappe rap på den lille skole langt ude på landet.

Hvad vil jeg være, når jeg bliver stor??

(Se den geniale graffiti-generator!! eller læs mere hos Lis)

Se, engang var man overladt helt til sig selv i mange år, før en erhversvejleder ret sent i skoleforløbet åbnede livet og øjnene for en. Talrige muligheder på gule ark i fine arkivkasser, som jeg husker det. Hvad skulle man dog vælge?

I dag tages der anderledes hånd om eleverne. Fra første færd er de nu pakket ind i mål, tests og ikke mindst elevplaner! Godt så...jeg håber bare at nogle husker at tage den nødvendige værdidiskussion undervejs med både elever og forældre.

Personligt tror jeg ikke at begrebet elevplaner for nuværende har nogen stor chance for at ende som hit- og slagord på en graffitivæg.

Logik for høns.....

http://www.abildgaardkort.dk/bornekort2.html

Dette handler om veninder!!

Pigerne er alle netop fyldt 8 år.
Barn a giver barn b et venindearmbånd. Til sin fødselsdag får barn c herefter en venindehalskæde bestående af to dele foræret fra barn a. Del 1 giver barn c til barn a. Barn b siger nu: "Jeg er nødt t il at købe en venindeting til barn c - så er vi alle forbundne!"
Logik for enhver;), men civiløkonomfar siger meget lidt indfølende: " Kæft mand - godt at jeg ikke er en pige!".

Barn b har netop ofret en god del af sine lommepenge/-sparepenge på at købe to ens vedhæng og er lykkelig :))

Menneskeæder!..Misæder! ..Møgdyr!..Massemorder!..Marxist!..Modbydelige mide!..

I dag ville Hergé være fyldt hundrede år og det er værd at fejre. Hvor ville vi være uden den uforglemmelige Haddock, som bruges mange steder:)).

Tintin er sød og kæk, men Haddock er en sproglig og 'adfærdsmæssig' berigelse, som trods alle sine rasende udfald handler politisk korrekt ved at hjælpe de svage - i øvrigt Hergés foretrukne figur, delvist baseret på ham selv. Værre er det, at madame Castafiori til en vis grad ligner hans fraskilte hustru, jævnfør Hergé selv. Sikke et eftermæle at få...

(titlen på indlægget er Haddocks udfald mod en papegøje, som netop har bidt ham i fingeren. Gøjen er en gave fra ingen ringere end selvsamme Casatafiori til Kaptajn Vattop.øh.Kaptajn Natpot.øh.Kaptajn Kaput. Hentet fra albummet " Det gådefulde juveltyveri)

Den ny teknologis velsignelser....og historiebøger.

Datter på 8 år kommer hjem fra skole og fortæller som sædvanligt indgående om dagen. De har haft fortælling - en grusom historie om brødre m.m. der slog hinanden ihjel i kampen om magten. Og en anden om børn ned til 8 år, som blev slået ihjel for at have stjålet. Den gode lærer havde så ført børnene op til nutiden ved at fortælle om dødsstraf og metoder.

Datter siger. Når jeg bliver stor vil jeg rejse rundt i verden for at få folk til at behandle hinanden ordentligt. Der skal ikke være krig og uro - det er dumt (pause). Problemet er nok at så vil dem, der vil have magten bare sætte mig i den dér stol (pause).
Nå, men jeg bliver nødt til at gøre det - man skal gøre det man tror på, og så kommer jeg nok også i historiebøgerne (laaaaang pause).
Jeg kunne måske også bare sende dem en e-mail!!

En lykkelig barndom!!

Glem alt om kvalitetstid og nærvær med børnene. I stedet bør man gribe sin store kogebog, tage et forklæde på og begive sig i køkkenet. Ja altså, hvis man skal følge min yngste datter. Svaret findes på billedet oven for....tarteletter.
Hun har smagt dem en enkelt gang hos en tante på Fyn(!!) for mere end et år siden. I dag var vi sammen i et supermarked for at handle, og i frostafdelingen faldt hendes øjne på en pakke færdigfyld til tarteletter. Stor var glæden..."Mor - jeg har fundet det, jeg har savnet!!!" Vel hjemme igen blev jeg spurgt om jeg fik tarteletter som barn og måtte svare "Ja".
Reaktionen kom prompte; "Åh - du må have haft en lykkelig barndom".
Stik den Harry - en barndom med tarteletter. Nu krydser jeg bare fingre for, at min færdigmad modsvarer tantes hjemmelavede bare en lille smule. Så min datter kan få én lykkelig dag.

Os og de andre...eller??

Jeg fandt denne comic på en blog, og den er egentlig ret sigende :))) Der sker så meget så hurtigt at forvirring nemt kan opstå. Også omkring forkortelser som Ikwi eller Kwii eller.......

Se dette skal nok få dem væk fra gadehjørnerne !!!

I weekenden havde familien og jeg fornøjelsen af at entre det berømte Galatheaskib Vædderen, som lå ved kaj i Odense Havn. På land var der mulighed for at røre ved skind og diverse hoveder og fødder!!! Nu er skibet ikke så stort som man kunne tro, så måske har pladsmangel medført de mange kropløse fuglehoveder.

Hvis det ikke var nok til for at hverve fremtidens Galathister og naturvidenskabsfolk, kunne man som nævnt også gå om bord og kigge på kanoner m.m.. Desværre så jeg ingen tegn på hverken Anders Lund Madsen eller den berømte emu, som gik så meget fælt igennem.

En lærers job er alsidigt.

Lige netop i disse dage med afprøvning af de nationale tæsk, undskyld test, finder jeg det passende med en understregning af, at lærerjobbet fortsat er alsidigt og har plads til sjov. Hvis man altså vil det!
Det er dog ikke mig, der svinger penslen...jeg lægger blot en datter til.

Det er mig.......?

Jeg har været der før og kommer til det igen - det med køkulturen. Hvad er det lige der sker eller er sket?
I går skulle jeg med en bus fra Haderslev midt på dagen. Vi var mange, der ventede på bussen, som var noget forsinket. Da bussen endelig kom blev der maset lidt blandt de unge teenagere, men ikke værre end de altid har gjort og det lykkedes mig at holde en plads pænt fremme. Det er ikke her problemet var.

MEN - foran mig gik en ung pige på 14-15 år ind i bussen og fremviste et buskort samt et klippekort, mens hun sagde, at hun vist skulle betale for et ekstra klip eftersom hun skulle til Kolding. Og så stoppede alting. Buschaufføren måtte flere gange fortælle, at hun skulle betale for to klip sådan som zonerne nu er. Og hver gang svarede pigen, at det forstod hun ikke. Indrømmet - det er blevet indviklet med zonerne efter kommunesammenlægningen, hvor visse klippekort nu ikke længere gælder i den nordlige del af tidl. Christiansfeld kommune. Men hele seancen tog mere end 5 minutter med 20-30 mennesker ventende uden for..... Havde hun så dog i det mindste ventet og stået længere tilbage i køen(bag os med gyldige kort).

Så er det jeg tænker - hvad foregår i hovedet på sådan en pige. Hvad er der sket med situationsfornemmelse og hensyn til andre? Og så i en bus som i forvejen var mere end 10 minutter forsinket.

Gad vide om migtænkningen er ligeså fremherskende i Second Life..jeg kæmper stadig med at finde et rigtig godt navn til min avartar. Forløbig er jeg landet på Unni til fornavn for alt andet jeg har været omkring lyder enten for yndigt eller også kender jeg nogle der hedder sådan. Så er der bare efternavnet og tiden som mangler:))

Om hvorfor vi hænger æbler på juletræet med mere....

I en efterhånden bedaget post, spurgte jeg, om der mon fandtes et nursinggen. December måned har vist, at bloggen måske ikke har højeste prioritet - i hvert fald ikke hos mit private gen....
Men vel tilbage opdager jeg, at verden stadig drejede rundt mens jeg var ude et øjeblik - væk er beta! Hm. Hvad sker der mon nu og hvornår finder jeg på DET geniale navn til min identitet i Second Life. Ja, det vil 2007 vise.

Tilbage i slutningen af gamle år gik spørgsmålene mere bagud og på traditioner. "Hvorfor", spurgte min datter på syv år, "hænger vi æbler på juletræet?"
"Hm..ja.." svarede jeg, "Det har noget at gøre med, at rødgran stritter med grenene og at æbler derfor er med til at tynge dem ned, så det ser pænt ud"...."tror jeg nok"...!!(og vi har normannsgran)
"Helt ærligt mor - det er ikke en god historie. Hvad med Adam og Eva, men det var jo ikke gode æbler de spiste - var det vel?" svarer og spørger syv-årig datter.
"Naaj..øh..kunne det ikke også være Yduns æbler?" forsøger moren, mens hun tænker på, at datteren går på friskole(læs mange fortællinger fra den nordiske mytologi) og på, at det er et tilfælde, at familien råder over et træ med pigeonæbler.
"Moar- det kan du ikke mene" indvender datter , "det er jo en helt anden historie!!".
"Okay - godt ord igen?" forsøger jeg mig.
"Ja, men ved du så i det mindste hvorfor julemanden kom med i historien om Jesu fødsel. Er det fordi han er god til at flyve og har nisser til at pakke gaverne ind?" fortsætter den syvårige.
Se på dette tidspunkt er det at jeg kigger på kalenderen og tæller dage....