Kampen om en vindueskarm

Tja...det lyder måske banalt, men for mig er det vigtigt. Hold fingrene fra min vindueskarm!! Rettet især mod mine børns far.
Kilden til vor uoverensstemmelse er vindueskarmen i køkkenet. Vi har kun et vindue i vores forholdvist lille køkken, så derfor er der kamp om pladsen ;)). Jeg tilbringer en del tid i køkkenet med min hobby; at bage brød og lave mad. Derfor mener jeg at have en vis hævdvunden ret til at bestemme, hvordan vindue med karm bør tage sig ud. Jeg er tilhænger af en vis orden og ro i udtrykket. Rent og pænt med blomster eller en plante, der passer til årstiden..i de mørke måneder suppleret med et/ tre stearinlys, der kan spejle sig i de hvide klinker (antallet vender jeg tilbage til!). Nu er det bare sådan, at visse familiemedlemmer spotter den frie plads som en direkte invitation til at opmagasinere et ur, en dims og en skrue til senere brug, et par vinpropper der skal tørres, et par tomater der skal modne, sedlen der ikke må blive væk osv. Altsammen sikkert meget velment og i orden, hvis ikke det var sådan, at det er mig, der bestemmer, hvordan vindueskarmen skal se ud. Nu er den jo som nævnt min. Argumenter om, at så roder det jo ikke på arbejdsbordet, preller af som vand på en..ja I ved nok. Hold fingrene fra min vindueskarm. Det er dårlig karma med alt det l... I læsser op. - Tænk at man kan hidse sig sådan op over sølle få kvadratcentimeter.

Så med hensyn til antallet af ting. Det handler om at stille eller ikke-stille (ens) ting parvist op. For mange år siden var jeg som 1. års etnologistuderende på ekskursion i flere dage i det mørke Jylland. Vi havde base camp på Hjerl Hede og turnerede herfra rundt ude vestpå i kulde og mørke ( det var oktober måned og vanvittig koldt og blæsende, når man kom direkte fra det indre København). Min kære medstuderende Helle brugte al vores bustid på at undre sig over antallet af manden-og-konen, som stod opmarcheret i diverse vindueskarme. Vi hørte kun meget lidt af de lærde lektorers doceren om dit og dat...Helle og jeg spottede og talte manden-og- konen. Jeg flyttede senere studie til Århus og etnografi, men jeg har aldrig glemt manden-og-konen. I en evig pagt med Helle forsøger jeg at undgå parvise opstillinger i min vindueskarm. Jeg ved ikke om mit forsøg på at gå imod "naturen" med mine ulige tal er den direkte årsag til en skæbne med evig indblanden og rod på mit domæne. Men kære Helle - jeg glemmer dig aldrig :))!!