28.11.06

Er der et nursinggen??

Jeg har nu i en periode spekuleret over en debat jeg har læst om emnet
"er det feministisk at blogge?". Jeg er endnu ikke helt afklaret med, hvad jeg mener, så derfor får den lov til at simre, men læs mere her hos taskeholdet på Informations Luftskib (blog).

Til gengæld slår det mig, at jeg går rundt med den der følelse af at skulle passe min blog. Har den det godt, trænger den til at blive piftet op, ligger der en lille ubesvaret kommentar eller trænger den til et nyt indlæg. Er det i virkeligheden min care bear eller digital pet, hvor jeg samtidigt kan flashe nogle indfald eller synspunkter? Og hvor andre kan sige - ih, hvor har den pænt hår?

Det slog mig en ekstra gang, da jeg linkede til en blog(mande-), hvor det ellers "obligatoriske kommentarfelt er fraværende i opsætningen...hmmmm. Dejligt forfriskende og til eftertanke.

17.11.06

Den ny køkkenhave



En regnvåd dag i november, november, november (tak, Henrik Nordbrandt) kan det være en lise for sjælen at sidde og drømme om næste sommer i haven.
Man kan hente god inspiration ved at kigge i blade fra Haveselskabet. Skal der være nye stramme linier ???


eller måske en ny køkkenhave. Billedet i toppen viser faktisk et eksempel på en køkkenhave fra The Hampton Court Palace Flower Show. Her er køkkenet et rum i haven, som resten af haven er indrettet omkring. Og for at at kunne hente lidt grøntsager til køkkenhaven dyrkes disse i containere i et lille hjørne ophøjet hjørne af haven. De træbeklædte trin til ophøjningene kan tjene som siddepladser i køkkenet, før middagen. For en
virtuel tur i køkkenhaven - den nye af slagsen altså :))

Jeg får vist travlt.... og gad vide om vejret holder.

16.11.06

Hvad man ikke skal tænke på??

Weblog research: Ethnography
Weblog research: Ethnography,
originally uploaded by Lilia Efimova.



åh..åh.... Se, det er et blik i krystalkuglen, jævnfør forrige post(dejligt, dansk ord, ikke?).
Nu må jeg så sætte mig ned og se, om det er den fremtid, som jeg ønsker for min datter ;)).
Hvad man dog ikke har ansvaret for? Hjælp Bertel!...eller nej - jeg klarer det selv !!! Det kunne være værre :))

Sandheden er...eller??

Dag 1: Konsulentfar kommer hjem fra en udstilling, hvor han er med til at sætte stand op. Tilstede i hallen denne dag var også en gruppe italienere - ligeledes i færd med at sætte stand op. Ved frokosttid går de danske folk en halv time i kantinen, men italienerne forbliver i hallen. Da danskerne kommer tilbage, sidder de gode sydlændinge bænket om et langt bord, som er rullet ind med mad og vin. Her bliver de siddende og hygger sig i to timer.
Åh, siger datter på syv. Blev de så færdige?. Ja, ja siger far. Det gjorde de nok, for til gengæld blev de i hallen, da vi gik hjem. Det er deres måde at arbejde på.

Dag 2: Datter på syv siger under morgenmaden. Kan rød være en begravelsesfarve...det er næsten synd for rosen, som er så smuk (nogle havde fortalt hende at både rød og sort kan være begravelsesfarver). Tja....siger morgentravle far. Det ved jeg ikke, men i Kina er hvid en begravelsesfarve. Så hvis vi er i Kina og skal deltage i en begravelse bærer vi også hvidt. Det hedder "skik følge eller land fly".
Datter på syv: Hvad så med italienerne?
God morgen, økonom-far :))

13.11.06

Når sød musik opstår.

Forleden læste jeg denne vidensdeling om at komme sammen:)).
Det der slog mig - udover 'det søde' i konversationen - var, at børn er mere umiddelbare. Altså; man spørger og så ved man ligesom, hvor man står, ikk? Det er bare os voksne, der er besmittede af alskens romantiske forestillinger, som gør livet langt mere kompliceret. Siden romantikken skal vi føle og føle efter og være hudløse, da det gik højt for i nyere litteratur for et par årtier siden. Altså spørg og du ved, hvor du står. Tænkte jeg.

MEN så i dag kom min datter på syv hjem fra skolen med blanke øjne og skulle tale med mig. En dreng havde i dag lagt sin hånd på hendes arm midt i musiktimen og betroet hende, at han ikke længere kommer sammen med xxx.Og min datter havde oplevet en varme, der bredte sig fra hans hånd helt i i hendes indre. Hun var lidt usikker på om varmen havde ramt hendes hjertet, men ville nu gerne vide om dét er "at være lun på"??

Hm....

10.11.06

Bloggeretik og links.

En amatørs bekendelser.
Jeg har forbrudt mig mod en ganske vist uskreven, men vigtig regel. Man skal huske sine links. Uden links er en blog jo, om ikke tom tale, så langt mindre interessant. Hele idéen bygger på, at der linkes og bygges i mange retninger.
Derfor overgiver jeg mig nu til en anden af tidens trends:

undskyld Lillelund,undskyld køer og undskyld sfære..

ps. jeg erkender at det selv i undskyldningen er sølle links, som kun ved loginn giver adgang til hele artiklen. Måske jeg skal holde mig til netartikler;))

Frihed, lighed og broderskab i JP

Se, nu havde JP artiklen om de andelsfrie køer igår..idag illustret således.. en fri ko . Men hvad mener JP egentlig??
I dagens avis har Niels Lillelund en artikel om frihedens bivirkninger. Han lægger ud med at citere Weekendavisen for at det frie skolevalg truer folkeskolen som fællesskabets sidste bastion. Både formanden for Dansk Skolelederforeningen og Niels Egelund bidrager med citater som "Mit indre klokkeværk siger mig at det går den forkerte vej" og "pædagogisk set meget uheldigt"(det frie skolevalg).
Herefter beskriver Lillelund med let ironi de idylliske lilleskoler med egen hønseavl og venskabsklasse i Marokko, så børnene kan lære noget om andre kulturer. Disse steder hvor forældre med de bedste intentioner sender deres poder hen - uden at tænke på at det er pædagogisk uheldigt og giver social slagside. Her kan de dyrke fællesskabet i princippet og det eksklusive i realiteten. Aha... er manden da enig med Weekendavisen? Men, nej.
For som Lillelund siger er det meget menneskeligt at bevæge sig derhen, hvor det ser rarest ud, når man har det frie valg. Og så kommer The great Showdown: "Frit valg er ikke til at styre. Det vidste man i DDR. Derfor byggede de en mur om fællesskabet, så det ikke var til at slippe ud"
Hm...alt er vist ved det gamle i JP!!

9.11.06

Mælkebønder i klassekamp

Sådan lyder en overskrift i dagens JP. Det lyder jo helt arkaisk med klassekamp og bønder, så jeg måtte straks læse, hvad dette handler om.I selve artiklen hedder bønderne da også primært mælkeproducenter, hvilket nok er mere dækkende for deres virksomheder.
MEN ordet bonde kommer nu alligevel til sin ret for det viser sig, at der er tale om et opgør med det hæderkronede, solidariske andelsprincip. Slut med at alle skal have samme pris pr. liter mælk uanset, hvor meget de leverer. De store producenter vil simpelthen have en højere mælkepris.
Kampen står simpelthen mellem andelsebevægelsens kerneprincip om solidaritet og en rationel betinget bonus til de store bedrifter.

Okay - dette er måske ikke så samfundsomvæltende som det amerikanske midtvejsvalg, men et historisk opgør med Andels-Danmark lurer måske.

8.11.06

Lille sejlbåd

Img_0013
Img_0013,
originally uploaded by holmspark.
Bitte sehr :))
du må også gerne se et hjørne af vores sejlbåd

7.11.06

Fotomania

Visse i min nette omgangskreds efterspørger konstant billeder;)). Her vil jeg løfte en lille del af sløret.
Sådan kan min yngste tage sig ud....

5.11.06

Ordkonstruktioner

Ovre hos Lis fandt jeg en leg :)). Man konstruerer et ord og ser om og hvornår det dukker op hos Google. Det er jo en herlig udfording på en regnvåd søndag.
Min datter på 7 talte denne formiddag om morgennatten til forskel fra natnatten....hun var blot ved at fortælle om forskellige drømme på forskellige tidspunkter, og straks har jeg grebet chancen.
Nu venter jeg blot på googles dom.