EDC og mig !!??

Mine naboer skal flytte - i sig selv ikke noget odiøst. Højst lidt ærgerligt fordi vi nu kender dem, og de er flinke.

MEN nu skal vi altså have nye naboer, hvilket også er ganske almindeligt. Når nogle flytter ud, flytter nye ind. Det får mig til at føle mig en smule sat, da jeg tidligere var den der martrede min familie og mine venner med konstant skiftende adresser og tlf.nr.. Nu bor jeg her på ottende år!!

Alligevel kom det lidt bag på mig da jeg fandt en seddel fra EDC i min postkasse. "Tag godt imod dine nye naboer" stod der, efterfulgt af en bemærkning om at de, EDC, har solgt min nu snart tidligere nabos hus. Så langt så godt og helt i overensstemmelse med min egne tanker. De skal have en blomst, skal de.

Men så stod der at mange leder efter bolig i mit område,og "der jo kun kan være én køber til en bolig".bla.bla salgstjek.. bla. bla.. sådan sælger vi din bolig..Nu skulle JEG pludselig flytte for at tage godt imod mine nye naboer.
Kære EDC - hvad har jeg gjort galt. Klipper jeg hækken for sent, støjer mine børn eller fyger ukrudtsfrøene over hækken??

Vand- og værdikamp på matriklen

Som så mange andre har jeg nu i nogle dage være beriget med vand i rigelige mængder - såvel ude som inde. Det begyndte med at mit spildevand ikke rigtig ville løbe ud og endte med at det nærmest løb ind. Uanset hvor lidt jeg selv producerede, steg vandstanden i rør og vaske. Altså måtte jeg tilkalde hjælp.

Nu er det så heldigt, at jeg er venner med søsteren til en direktør i et firma, som kan tage sig af den slags. Altså et lille opkald og i løbet af en halv time stod her en svend fra firmaet. Her kom så min første dårlige samvittighed. Nu er det vel ikke fordi jeg kender osv... Hvorfor varede det ikke to dage i denne travle tid?

Nå, men manden var flink og gik straks igang med at undersøge mit problem. Så kom næste dårlige samvittighed.... Har jeg nu smidt for meget kaffegrums i afløbet ( jeg elsker stempelkaffe og ejer ikke en kaffemaskine) - eller hvad med det sæbevand som jeg vasker mit bord i. Sæbespåner kan danne frygtelige klumper. Jeg var tæt på at undskylde over for den flinke mand, fordi han skulle rode med mit snavsede og ildelugtende afløb. En enkelt gang gjorde jeg ham helt forvirret ved selv at bære en spand snavset vand ud for at hjælpe. Så kunne jeg godt se at jeg ikke skulle blande mig i hans arbejdsproces.

I stedet tog jeg mig så af mine piger, mens jeg konstant havde det lidt halvskidt med situationen. Da klokken nærmede sig 4 og fyraften, sagde jeg til mine piger på 8 og 10 år, at jeg lige ville kigge til VVS-manden igen. "Fint" sagde den ældste, "ellers får man jo ikke noget for sine penge". SÅ STOD HJERTET STILLE I LIVET PÅ MIG. Et splitsekund overvejede jeg, om hun kunne være forbyttet på hospitalet.

Jeg fik sagt pænt farvel og tak for i dag til manden, og herefter holdt jeg et længere foredrag om respekt for andres arbejde for mine døtre. Pludselig kunne jeg genfinde gløden fra mine unge socialist- og feministdage. "Jamen, jeg sagde jo bare min mening" forsvarede min datter sig først. Siden forholdt hun sig helt stille, for hun godt se på mine glødende kinder, at visse meninger er bedre end andre(i mit hus), så fremover tør hun nok ikke bare gengive, hvad hun hører.

Altsammen på grund af lidt ekstra vand.(Dagen efter ordnede manden det sidste og begge piger hilste pænt på!!)