9.6.07

En rap prinsesse

Se der var engang en lille skole som lå langt ude på landet. Børnene var glade for at gå på skolen, og lærerne var glade for børnene. Sammen sang de meget og hørte mange fortællinger. Så en dag kom en ny lærer til skolen for at være vikar. Hun var ikke helt ung, men havde til gengæld mange års erfaring fra en skole i en meget stor by. Egentlig så hun ganske frisk og lidt anderledes ud som hun stod der i sit smarte storbytøj og med brillerne på plads i det naturkrøllede, let grånende hår.
Så skete det at denne nye, gamle lærer skulle have musik med børnene i 3. klasse og lave et stykke til forårskoncerten. Hun foreslog at lave prinsessen på ærten....men ikke en helt almindelig prinsesse. Tænk det var

En rap prinsesse på ærten

Det var sommer
det var aften
og det regnede vildt
og en banken lød på slottets port.

Det var sent
det var mørkt
og det var skidekoldt
og slottet var kæmpe-stort

//Vi snakker ært, prinsesse, dyner og madrasser
og en pige, der var sjask-pjask våd //

Og det var kongen
der kom ud
og lukkede op
Han spurgte: "Hvad vil du mon her?"

Hun svared:" Jeg er våd
jeg er kold og træt
gir du mad
så jeg kan blive mæt?"

//Vi snakker ært, prinsesse, dyner og madrasser
og en pige, der var sjask-plask våd//

Han sagde:" Kom ind, lille pige
er du mon en prinsesse?
Lad os se, hvad din hem'lighed er."

Hun svared:" Tak, kære konge
hvor er du dog rar
jeg vil aldrig glemme dig! (din nar)"

//Vi snakker ært, prinsesse...//

Dronningen hented' 20 madrasser
og 20 ekstra dyner derpå
og nedenunder blev den lille ært placeret
og så kunne tjenerne gå.

//Vi snakker ært, prinsesse...//

Næste morgen var hoffet parat
alle spurgte til prinsessens ryg
Hun svared':" Åh jeg har sovet så slemt, så slemt
mon jeg er stukket af en myg?"

//Vi snakker ært, prinsesse...//

Så blev det afgjort
Hun var en prinsesse - ganske vist
og fordi hun var gul og blå
så tro' de alle på
at hun nok skulle få
prinsen og hans ganger grå

//Vi snakker ært, prinsesse...//

Se, sådan kan det gå
hvis prinsesser banker på
og det regner udenfor-
Har du oplevet dette
så husk at berette
til store, såvel som til små:

//Vi snakker ært, prinsesse, dyner og madrasser og en pige der var sjask-plask våd//


SE nu går det ikke altid i det virkelige liv som det går i eventyrene. De glade børn i 3.klasse prøvede at rappe om prinsessen og ærten....tænkte sig lidt om og og sagde: "Vi vil hellere gøre det rigtigt". Sådan sluttede det rappe rap på den lille skole langt ude på landet.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tja, de skal måske være lidt ældre før de er til rappe prinsesseraps.
Jeg har engang prøvet det med en 5. klasse, hvor de selv skulle skrive teksten. Se det var en helt anden oplevelse. Det er så sjovt og givende at være vidne til, hvordan børnene bliver opmærksomme på sproget og dets muligheder. Så er det jo bare fedt at være lærer.

Karen Boesgaard sagde ...

Hm..du har nok ret i, at de i 3. klasse stadig gerne vil stå og være yndige, mens de synger smukt :"Jeg er så våd , lad mig komme ind". I hvert fald blev det det en synge-fortælle udgave de valgte.

Anonym sagde ...

@ KarenB

Du citerer:

HAN sagde:" Kom ind, lille pige
er du mon en prinsesse?
Lad os se, hvad din hem'lighed er."

Hun svared:" Tak, kære konge
hvor er du dog rar
jeg vil aldrig glemme dig! (din NAR)"

Det er ikke rappen i sig selv, der er noget i vejen med. Det er den lumre, sexuelle suggestion. Jeg synes, det er alt for tidligt at tematisere sexualiteten som et ækelt bytteforhold mellem en liderlig gammel nar og en desillusioneret, jomfruelig prinsesse. Jeg mener, de går i 3. klasse, for pokker! Den slags kynisme skal der nok blive tid til, hvis de er uheldige. :(

Anyway, godt skrevet.

Jørgen Laursen

Karen Boesgaard sagde ...

Halløj Jørgen.
Hold da helt op...hvor er det herligt med en kommentar der dukker op ud af det blå. Jeg har i meget lang tid forsømt min blog, men det er jo det herlige ved nettet, at man kan svømme rundt derude og pludselig blive "opdaget".
Mht. din kommentar er jeg enig. Måske er det en lidt for voksen tolkning at lægge ned over citatet, men afslutningen med at kalde kongen 'en nar' var bestemt ikke til disse små søde piger.
Jeg synes også, at det er uklædeligt i andre mere mediedækkede sammenhænge at lade små piger synge for voksne sange.
Tak for kommentaren
vh Karen

Anonym sagde ...

Hej Karen,

Ja, jeg kan faktisk ikke huske, hvordan jeg havnede på din blog. Men du kender det sikkert selv: man klikker på et link i Google, ryger et eller andet sted hen, læser lidt, klikker på et nyt link, der virker interessant, ryger videre til en ny side, klikker igen - og inden man ser sig om, er man havnet gud ved hvor. ;)

Normalt holder jeg til her, her, her og her (som debattør, vel at mærke; jeg er simpelthen for doven til at lave min egen blog).

Perhaps I shall see you there? Ellers skal jeg nok kigge forbi her engang imellem.

Venlig hilsen/Jørgen