Dag 1: Konsulentfar kommer hjem fra en udstilling, hvor han er med til at sætte stand op. Tilstede i hallen denne dag var også en gruppe italienere - ligeledes i færd med at sætte stand op. Ved frokosttid går de danske folk en halv time i kantinen, men italienerne forbliver i hallen. Da danskerne kommer tilbage, sidder de gode sydlændinge bænket om et langt bord, som er rullet ind med mad og vin. Her bliver de siddende og hygger sig i to timer.
Åh, siger datter på syv. Blev de så færdige?. Ja, ja siger far. Det gjorde de nok, for til gengæld blev de i hallen, da vi gik hjem. Det er deres måde at arbejde på.
Dag 2: Datter på syv siger under morgenmaden. Kan rød være en begravelsesfarve...det er næsten synd for rosen, som er så smuk (nogle havde fortalt hende at både rød og sort kan være begravelsesfarver). Tja....siger morgentravle far. Det ved jeg ikke, men i Kina er hvid en begravelsesfarve. Så hvis vi er i Kina og skal deltage i en begravelse bærer vi også hvidt. Det hedder "skik følge eller land fly".
Datter på syv: Hvad så med italienerne?
God morgen, økonom-far :))
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hvis I ikke passer godt på, så bliver datter på syv etnograf ;)
Uhhh..tror du det kunne gå så galt?? :)))
Send en kommentar