9.11.06

Mælkebønder i klassekamp

Sådan lyder en overskrift i dagens JP. Det lyder jo helt arkaisk med klassekamp og bønder, så jeg måtte straks læse, hvad dette handler om.I selve artiklen hedder bønderne da også primært mælkeproducenter, hvilket nok er mere dækkende for deres virksomheder.
MEN ordet bonde kommer nu alligevel til sin ret for det viser sig, at der er tale om et opgør med det hæderkronede, solidariske andelsprincip. Slut med at alle skal have samme pris pr. liter mælk uanset, hvor meget de leverer. De store producenter vil simpelthen have en højere mælkepris.
Kampen står simpelthen mellem andelsebevægelsens kerneprincip om solidaritet og en rationel betinget bonus til de store bedrifter.

Okay - dette er måske ikke så samfundsomvæltende som det amerikanske midtvejsvalg, men et historisk opgør med Andels-Danmark lurer måske.

4 kommentarer:

lis faurholt sagde ...

Det er dog en herlig iagttagelse - sikke et ordforråd og så i JP ;) Det er jo rene "Land og Folk" begreber! Ja, verden er sandelig under forandring.
.... og så sidder man her og overvejer, om det bør nævnes at "Land og Folk" var det danske kommunistpartis dagblad?

Karen Boesgaard sagde ...

Ja -altså ikke for min skyld. Da jeg i sin tid læste i Odense, spillede jeg håndbold i "Røde Stjerne" ;)), og vi sang ikke efter højskolesangbogen!
Men du har ret - det går stærkt derude....måske vil bloggernetværkene blive den nye andelsbevægelse. Jeg synes, at jeg aner konturer af sammenhold og et potentiale for fællesskab her.

Heike sagde ...

Hihi! Flot svaret! Sidder med et stort grin her - sikke en god tanke, Karen :))))))
Jeg er med i en andelsbevægelse - yes!

Karen Boesgaard sagde ...

@Heike ..(psst spørg mig ikke hvad @ betyder her. Jeg har set det i en Københavnsk blog;))

Jeg ville bare sige: YES - så kan de lære det!