Glem alt om kvalitetstid og nærvær med børnene. I stedet bør man gribe sin store kogebog, tage et forklæde på og begive sig i køkkenet. Ja altså, hvis man skal følge min yngste datter. Svaret findes på billedet oven for....tarteletter.
Hun har smagt dem en enkelt gang hos en tante på Fyn(!!) for mere end et år siden. I dag var vi sammen i et supermarked for at handle, og i frostafdelingen faldt hendes øjne på en pakke færdigfyld til tarteletter. Stor var glæden..."Mor - jeg har fundet det, jeg har savnet!!!" Vel hjemme igen blev jeg spurgt om jeg fik tarteletter som barn og måtte svare "Ja".
Reaktionen kom prompte; "Åh - du må have haft en lykkelig barndom".
Stik den Harry - en barndom med tarteletter. Nu krydser jeg bare fingre for, at min færdigmad modsvarer tantes hjemmelavede bare en lille smule. Så min datter kan få én lykkelig dag.
3 kommentarer:
I mit barndomshjem gik disse kulinariske vidundere under navnet "Flødekager med fisk i" - det var ikke ment som en ros *fniser*
Skøn historie! At man kan blive glad og ligefrem lykkelig af tarteletter...men jeg kender det udmærket - hos os var det bare flæskesteg med det hele (får vi aldrig, fordi min mand ikke kan tåle grisekød) - det savner vores børn. :))
@ Lis. Ja man kan godt diskutere ernæringsfordelingen i denne madvare, men så må jeg gøre som Macdonald og servere cola til. Så skulle den være der kulhydratmæssigt.
@Heike...den var værre. Jeg har en gang i min tid som vegetar prøvet at servere nøddesteg for min nevøer. De husker det stadig med gru selvom de er 19 og 23 nu..
Se også disse svar kommer aaalt for sent. Jeg må lige have en snak med min kommentarmoderator..
Send en kommentar